Stavnsbåndet er genindført !
Hvordan får vi de uvorne bønder til at makke ret ? " sagde herremanden til programmøren.
"Det er simpelt: Det, 99% kan undvære, binder vi sammen med noget, 99% ikke vil undvære!"
# Mit lille opgør med de nye enevældige konger og kejsere. Den grimme gamle enevælde er blevet genindført i elektronikverdenen. - Da jeg for længe siden købte og betalte min første computer, var det et værktøj. Jeg ejede det, og jeg bestemte over det. Men i dag er vi blevet lænket og degraderet til elektronikslaver! Ja, i dag er næsten alle blevet degraderet til en slags slaver i vores købte og betalte elektronik!
# De store tech-giganter optræder som moderne enevældige konger, der har besluttet, hvad der er bedst for mig – men uden at spørge. - De snyder os blandt andet med kryptering (sikkerhedskodning) og kalder denne kodning mod hackere nødvendig for din sikkerhed. - Det er løgn!
Denne kodning er vigtig for firmaer, ledere i samfundet samt offentlige institutioner – altså dem, de tjener de rigtige penge på. Men er ret unødvendig for næsten alle Fru Hansen og Hr. Jensen. - De er godt sikret hvis de overholder nogle simple regler en god logonkode og aldrig gemmer koder på deres elektronik. – samt slukker deres pc når de forlader den. – Plus et sikkerhedråd mere autologon til mange websteder er lig at bede om problemer!
Personligt bruger jeg aldrig autologon.
Men hvorfor skulle tech-giganter lave specielle tilbud til normale brugere, når de kan tjene ekstra penge på dem ved at hente deres data – eller rettere sagt data om, hvor de klikker?
Forresten hvis du tror Microsoft et den værste rovdyr tager du fejl. Apple er efter min mening endnu værre Microsoft giver stadig sine brugere en del muligheder for at ændre på indstillinger så du slipper for en masse reklamer og manipulering. Hvorimod Apple giver nul muligheder for selvbestemmelse. Det er ikke tilfældig at økonomien i Apple kører godt. - Min holdning stakkels Apple brugere.
Apple og deres skysystemer vil jeg ikke omtale videre, for det er mit indtryk at Apple har spærret totalt for medindflydelse?
Efter min mening burde det danske datatilsyn kigge godt og grundigt på Apple mht. om det er lovligt at lænke brugerne så effektivt?
# Kommunikation med banker og det offentlige er automatisk krypteret (sikkerhedskodet).
Fru Hansen og jeg har intet på vores pc'er, der ville interessere en hacker. Han ville kun kede sig ihjel ved at kigge hos Fru Hansen og mig.
Vi behøver kun at vide, at logonkode er nødvendigt og at koder gemmer vi aldrig på vores elektronik! - Det er kejserne, der har en interesse i at binde os til dem og deres kryptering. Vi er deres livtidsfanger.
Deres såkaldte sikkerhed er kun en sikkerhed for, at vi ikke forlader deres malkemaskine. ”De er endda så flinke”, at de tilbyder automatisk backup, så de er helt sikker på, at deres AI kan få malket færdigt.
Politikere på Christiansborg: Er det jeres pligt at beskytte Fru Hansen eller tech-giganterne?
Skal Fru Hansen være tvunget til at låse sin fjensyn inde i en bankboks for at få lov til at se fjernsyn? - (oversæt fjernsyn til pc)
Skal 90% af brugerne tvinges til langsommere elektronik, bare fordi tech-giganterne vil sikre sig vores klik?
Vi får langsommere og langsommere pc'er der bidrager til mer og mer unødvendigt elektronikskrot – for hvem vil finde sig i en pc, der er blevet for langsom af at bære Kejserne i guldstole? - "Se mor!" - råbte den lille dreng. - "Kejseren i guldstolen har ikke noget tøj på!"
Men lad os lige gentage at du er en slave!
Det store cloud-bedrag: Fru Hansen som digital slave. BitLocker er ikke designet til at beskytte Fru Hansens feriebilleder mod tyve. Det er Microsofts digitale spændetrøje, der låser hendes harddisk og sender hovednøglen op i skyen. Krypteringen beskytter mest Microsofts cloud-milliarder mod indbrud fra kinesiske statshackere.
Men kineserne har nu været derinde et par gange. – Men den stakkels fru Hansen er blevet en slave i Microsofts forsøg på at beskytte sig selv mod hackere.
Forresten kunne vi få et meget sikrere samlet system, hvis hvert firma kørte med sin egen lokale kryptering. Det kræver bare, at krypteringsnøglen udveksles særskilt og direkte mellem parterne. Et sådant decentralt system kræver NUL sky, fjerner de enevældige tech-giganter som mellemmænd og beskytter vores data lokalt! – Resultat Microsoft skriger vi går fallit. Men det gør de nu ikke. - De må bare indstille sig på mere ærlig handel.
Men det bliver værre endnu. Denne konstante og unødvendige datatransport frem og tilbage til skyen koster svimlende mængder energi. Det ødelægger miljøet i lyntempo. Men endnu et vigtigt element mod alle data samlet få steder er rigtig nemt at se, nemlig at alle æg i få kurve er en enorm risikofaktor og statansatte hackere ved godt hvor de skal angribe for at få den vestlige verden til at gå i sort. - Tænk Apple, microsoft, chrome og IBM. – Kina og Rusland har lignende systemer og USA m.fl. har selvfølgeligelig også statsansatte hackere, men i alle lande har de selvfølgelig meget pænere titler.
Forresten, er Microsofts indtjening afhængig af skyen, og er Microsofts datahentning afhængig af skyen? - Ja, selvfølgelig!
Men prisen er høj for gigantiske datacentre skyder op og suger strøm som aldrig før, mens de pumper millioner af liter ferskvand ud af lokalsamfundene til akut vandkøling.
Alt sammen for at lagre filer, der ligeså godt kunne ligge gratis på din egen harddisk. - Hvorfor tillader myndighederne dette vanvid?
Fordi FBI og de amerikanske efterretningstjenester elsker det. Ved at samle alles data og krypteringsnøgler ét centralt sted, har Microsoft skabt den perfekte, juridiske bagdør. Myndighederne behøver ikke længere banke på din dør; de ringer bare til Microsoft, Apple, Chrome og IBM.
Økonomien i USA temmelig afhængig af Microsoft og andre lignende selskaber så det ville være surt for USA, hvis Microsoft gik ned.
Næste gang Windows tvinger dig i skyen "for din egen sikkerheds skyld", så husk: For almindelige brugere er det primært Microsofts skysystem, du beskytter. Microsoft vil gerne tvinge dig til at bidrage med at beskytte deres skysystem. – Nej tak!
Betaler de dig for at være deres digitale skjold? Nej, tværtimod, giver de dig krypteringsbesvær og en langsommere computer.
Samtidig finansierer du tech-giganternes grådighed, bidrager til deres enorme miljøbelastning og du forærer din frihed væk – alt sammen bare for at slippe for selv at lave lokal backup af dine dokumenter.
Hvis du er forarget, er min Rufus-side måske interessant at læse. Advarsel: At bryde lænker koster besvær!
Microsoft / Apple m.fl. har gjort dig til medskyldig i et enormt miljøsvineri og et enormt spild af ressourcer uden at du vidste det!